Fondens historie
Ejvind Kold Christensen – en mosaik
“Han satte en standard” er overskriften på en kronik i Politiken fra 21. maj 1992, som var forfattet af Ole Palsby og båret af en oprigtig harme over, at Ejvind Kold Christensens død den 9. april året før var blevet forbigået i dybeste stilhed af dansk møbelindustri, den branche, hvor han havde virket som en enestående igangsætter i tæt ved 50 år. Og sandt er det, at oplysningerne om Kolds indsats er yderst sparsomme. Der findes ikke et arkiv efter ham, og efter samtaler med nulevende samarbejdspartnere er det kun lykkedes at hente få og spredte indtryk af hans livsløb og bagvedliggende overvejelser. Selv efterlod han sig ikke noget skriftligt, og det livslange ægteskab med hustruen Inga var barnløst. Familiære relationer har ikke kunnet efterspores.
Uden Ole Palsbys vidende og fine beskrivelse af Kolds livsløb og personlighed ville det vanskeligt kunne lade sig gøre i dag at danne sig et billede af den mand, der gennem hele livet satte sin egen dagsorden, altid med de højeste krav til kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet i alt, hvad han arbejdede for og omgav sig med. Ole Palsby forstod og beundrede Kold, de delte i høj grad de samme idealer og utålmodigheden med det, der ikke levede op til deres krav. Ellers er den primære kilde til forståelsen af Kolds betydning de fysiske vidnesbyrd om de samarbejder, han engagerede sig i og som resulterede i en række møbler, der i dag er indskrevet i den danske møbelkunsts historie som absolutte hovedværker fra sidste halvdel af det 20. århundrede.
Livsløb
Ejvind Kold Christensen blev født i Tølløse i 1906 som søn af en snedkermester og uddannet i handel og møbelstoffer først hos C. Olesen og derefter F.L. Foght. Gennem tekstilerne, hvor han som rejsende repræsentant besøgte de førende møbelproducenter, og vel også takket være kendskabet til snedkerhåndværket gennem sin opvækst blev møblerne omdrejningspunktet for Kold. Han satte sin energi og sit klarsyn ind på både at reformere og nytænke møbelproduktionens organisering med møblernes kvalitet som en forudsætning.
I kølvandet på afslutningen af Anden Verdenskrig åbnede verden sig og Kold så nye muligheder for en eksport af danske møbler, vel at mærke kvalitetsmøbler både design- og håndværksmæssigt. Om det under, som udvikledes fra midten af det 20. århundrede i det legendariske samspil mellem snedkermestre, møbelfabrikanter, arkitekter og designere, sagde Kold meget senere: “Der kan gå hundrede år, inden det sker igen”, og her tænkte han ikke på sin egen indsats, men på dansk møbelkunsts guldalder med førende skikkelser som Kaare Klint, Mogens Koch, Finn Juhl, Arne Jacobsen, Hans J. Wegner, Børge Mogensen og Poul Kjærholm.
Udgangspunktet for Kold Christensens karriere var ansættelsen i 1946 hos de fynske møbelfirmaer Carl Hansen & Søn og Andreas Tuck som ansvarlig for salget. Det skulle vise sig, at Kold var en fremsynet organisator, for hvem det lykkedes at inddrage yderligere 3 møbelfabrikker i et fælles salgssamarbejde, der fik navnet Salesco (Sales Company). Ideen bag Salesco var, at virksomhederne hver især skulle specialisere sig i produktionen af bestemte møbeltyper fx borde og gemmemøbler, hvilket gav et fornuftigt prisleje og øgede produktiviteten. Salget blev iscenesat gennem Salescos deltagelse i udstillingsaktiviteter og messer i ind- og udland.
Stjernen i firmamentet var Hans J. Wegner, hvis møbler blev udgangspunktet for Kolds nytænkning og for Salesco, hvis salg alene byggede på Wegners møbeldesign frem til slutningen af 1960’erne. Det var lykkedes for Kold at overbevise Wegner om bæredygtigheden i en delvis industriel masseproduktion, som de drøftede på mange bilture under tilblivelsen af samarbejdet i Salesco. Som Ole Palsby konkluderer i sin kronik: “Kolds rolle er klar. Han bliver formidleren imellem fabrikker, som har produktionsapparatet, men ikke ideerne, og kunstneren som har ideerne, men ikke har adgang til produktionsapparatet.” Det må tilføjes, at Kolds evne til at afsætte møblerne til forhandlerne var overbevisende, og det viste sig hurtigt, at efterspørgslen fra forbrugerne var overraskende stor.
Et resultat af samarbejdet mellem Kold Christensen og Wegner blev blandt andet, hvad der senere skulle udvikle sig til en ny folkestol “Y-stolen” fra 1950, som var velegnet til massefabrikation og dermed forholdsvis billig. Betydningen for Wegner af Salescos store produktions- og eksportnetværk, som det udviklede sig til, er opsummeret således af Christian Holmsted Olesen: “Uden Kold Christensen havde Wegners løbebane som industriel designer utvivlsomt set anderledes ud.”
Som eneste agent for Salesco på hjemmemarkedet, i Danmark, havde Kold en profitabel forretning, som gav grundlaget for etableringen af et selvstændigt agentur i 1953. Men allerede omkring 1955 indgik Kold i et nyt, og skulle det vise sig epokegørende, samarbejde med arkitekten Poul Kjærholm, hvis banebrydende virke blev udviklet og gennemført i et tæt fagligt parløb mellem de to. Men indledningen af dette samarbejde betød, at Wegner stillede Kold overfor et ultimatum: Kold måtte vælge, det var enten Wegner eller Kjærholm. Kold valgte at satse på det nye talent, som Wegner i øvrigt selv havde henledt Kolds opmærksomhed på. Salesco gik i opløsning omkring 1968, og i 1971 overtog Kold Christensen Salescos tidligere showroom på Rygaards Alle 131 i Hellerup. Poul Kjærholm indrettede det for Kold, som beholdt det indtil 1982.