Prisen uddelt i 1987
Foto: Kenneth Willardt
“Soul”.
Arbejdsområde
Som Installationskunstner har B.v.H.H.S. skabt nogle markante store udendørsprojekter. ‘5 Spir’ der stak 16 m. op af Sortedamssøen i København. ‘Place Nikolaj Place’ på Nikolaj Plads i København, Kommune‘ik@tion på Rødovre Rådhus tag og ‘Attention’ i Helsingør Havn. Han har desuden skabt store ruminstallationer bl.a. til Kunsthal Charlottenborg, Kunsthallen Brandts, Arken Museum, Århus Kunstbygning, Museet For Samtidskunst, B&W Hal & Galeri Asbæk. Har desuden udstillet i bl.a. New York og Berlin. Har modtaget det 3-årige stipendiat fra Statens Kunstfond og Pollock-Krasner Foundation’s stipendium.
Som Scenograf har han skabt scenografi og kostumer til de fleste store teatre og en del teatergrupper samt til ballet- og performancegrupper. Bl.a. til musicalen ‘Atlantis’ på Østre Gasværk, ‘Den dobbelte Kærlighed’ af Anouilh på Betty Nansen Teatret, musicalen ‘Laser og Pjalter’ og ‘Trommer i Natten’ af Brecht på Århus Teater, musicalen ‘Chicago’ på Odense teater, ‘Menneskereden’ og balletten ’På Kanten’ på Det Kgl.Teater, ’Affaldet, Byen og Døden’ af Fassbinder med Mammutteatret, ‘Morels opfindelse’ og ‘Speranza’ med Dansk Danseteater samt ’Syv Prinsesser’, ‘Loreley’, ‘Tiden’ og ‘Helved’ med performance teatret Cantabile 2.
Betydningen af prisen
Prisen betød, at jeg økonomisk kunne gennemføre både installationen “Soul” & Opera-Performance “Soul” med i alt 7 forestillinger i New York 1988.