Prisen uddelt i 1987
Maiken Monnerup

Foto: Elver Rasmussen

Maiken Monnerup

Foto: Erik Bredahl

“Rejsen til det ukendte” . Maleri – collage 160 x 230 cm.

Arbejdsområde 

“Maiken Monnerup har udviklet sin egen dybt originale stil, der bærer spor af tid og sted, kombinerer forskellige brugte materialer, som får ny identitet som en del af maleriet. Ved første øjekast kan man såmænd godt forledes til at tro, at det er keramik og ikke maleri. For der er så meget rå murkraft og rustik stoflighed i malerierne, der har krop og tyngde og murstenens grove hud. Selv om man skulle tro, det var keramik eller relief, så er bunden altså altid et levende lærred, som får denne fascinerende skulpturelle krop, når Maiken Monnerup lader lærred og acryl indgå i en heftig symbiose med andre materialer. Visse materialer emmer af urkraft, andre af en helt forfinet og elegant poesi med pastelfarvet hud.” (Vibeke Kruse, kunstanmelder).

 

Betydningen af prisen

At blive tildelt en pris er fantastisk – bekræftende – glædeligt og inspirerende. Prisen betød arbejdsro, gode materialer, en portion selvtillid, som førte til flere separat- og gruppeudstillinger i ind- og udland. En stor tak til Inga og Ejvind Kold Christensens Fond.

Inga og Ejvind Kold Christensens fond

Fonden kan ikke søges. Fondsmidler uddeles efter den siddende bestyrelses skøn i henhold til den gældende fundats.