Prisen uddelt i 2015
Flindt Wall (belysningsarmatur til både indendørs- og udendørsbrug).
Arbejdsområde
Siden jeg blev uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus 2002, har jeg beskæftiget mig med: Møbler, industrielt design, bygningselementer og belysning.
I de senere år er min interesse for kunstbelysning vokset og det optager i dag det meste af min tid. Jeg designer belysning til både indendørs- og udendørsbrug – til hjemmet, kontor, skole, sygehus, veje, parker, pladser mm.
At udtænke og skabe godt lys, der er funktionelt, behageligt og stemningsskabende til en række situationer, hvor vi mennesker har forskellige behov for at se omverden og opleve hinanden, tror jeg aldrig jeg vil tabe interessen for.
Betydningen af prisen
At modtage prisen sammen med en begrundelse for tildelingen var en stor og meget opmuntrende oplevelse.
Som designer må man, for at udvikle sig, hele tiden være afsøgende og prøve at vende tingene på hovedet. Af en lang række eksperimenter er det i sidste ende kun en mindre del, som lander rigtigt og virkelig bliver til noget.
– Derfor er fondens pris en vigtig anderkendelse, og påmindelse om, at der bliver lagt mærke til, hvad manlaver som designer, og at arbejdet har en faglige berettigelse.