Prisen uddelt i 2009
Esben Lyngsaa Madsen

Foto: Esben lyngsaa madsen

Esben lyngsaa madsen

Foto: Esben Lyngsaa Madsen

“Pentagonia” (1990) Fajancefliser og jern, Gunhild Rudjord og Esben Lyngsaa Madsen.

Arbejdsområde 

Keramikkens teknik har altid interesseret mig, det er derfor heller ikke en tilfældighed, at jeg siden 1987 har været leder af det, som de fleste kender som Tommerup Teglværk, men siden 1999 Tommerup Keramiske Værksted. Jeg har været ansvarlig for markante værker som det store keramiske relief “Epohke” på Museum Jorn af Jean Dubuffet og Erik Nyholm, 1977, “Menneskemuren” af Bjørn Nørgaard, 1982, nu placeret på Horsens Kunstmuseum, Peter Brandes’ store krukker, den første til verdensudstillingen i Sevilla 1992, senere mange flere. De nævnte er kun eksempler på værker, da værkstedet har mere end 1300 projekter på samvittigheden. Førende kunstnere fra Danmark og Norge har gennem årene benyttet værkstedet. Jeg har undervist på bl.a. Holstebro Højskole, Kunstakademiet i København og Kunsthøjskolen i Oslo.

 

Betydningen af prisen

Prisen kom som en meget stor overraskelse for mig, jeg har aldrig tænkt i de baner, jeg har først og fremmest passet mit arbejde i Tommerup, men det varmede og gjorde mig oprigtig glad over, at der blev lagt mærke til, hvad der foregik i Tommerup – at der fulgte et beløb med var ret overdådigt, idet jeg altid har sat en ære i at tjene mine egne penge – men i disse (krise)tider, hvor man skal kæmpe for hver en krone, lunede beløbet på kassekreditten. Stor tak til Fonden.

Inga og Ejvind Kold Christensens fond

Fonden kan ikke søges. Fondsmidler uddeles efter den siddende bestyrelses skøn i henhold til den gældende fundats.