Prisen uddelt i 2010
Foto: Hans Hansen
Skål blæst i lag af opalfarvet og transparent glas.
Arbejdsområde
Skålen er et centralt emne i mit arbejde. Jeg har altid interesseret mig for de objekter, som man har et grundlæggende forhold til. Denne interesse er resulteret i mit arbejde med udvikling af små serier af brugsting, hovedsageligt i glas, men det har også udviklet sig i en retning, hvor den visuelle oplevelse kommer i første række. De visuelt dobbeltvæggede skåle har jeg i en længere årrække arbejdet med som tema, og det har dannet ramme for min interesse for og undersøgelse af glasmaterialets og farvernes virkninger og indflydelsepå hinanden i samspil med den genkendelige form.
Betydningen af prisen
Det vil for altid føles som en stor glæde og opbakning at have modtaget denne fine anerkendelse. Det giver et mod og en tro på, at de kvaliteter, som jeg er optaget af, kan have værdi for andre. Det giver lyst og inspiration til at fortsætte.