Prisen uddelt i 2013
Slow Chair. Dampbøjet ask og kernesundt læder. Føjelig og tilbagelænet, men uden lænestolens ulidelige tyngde. Let og lys og vist nok meget skandinavisk (2000).
Arbejdsområde
“Søren Ulrik Petersen har i sit virke som designer stædigt holdt fast i sin legende tilgang i arbejdet og forsømmer aldrig en lejlighed til at lade fantasiens kraft gå forud for merkantile betragtninger. Han formår gang på gang at kombinere det praktiske og funktionelle med det overraskende og underfundige.” Planken Ud Prisen 2007
Betydningen af prisen
Prisen er for mig anerkendelse af mit virke og den har givet mig mulighed og lyst til at forsætte med det, som jeg synes, er det essentielle. Nemlig at skabe gennem kvalitet. Kvalitet er, for mig, en mavefornemmelse. Et møbel har mange fædre, før det står færdigt. Nogen får idéen, andre giver den ben at gå på. Hvis alle gør deres bedste, ender man – med lidt held – med den følelse, som er det hele værd.